Abstract swirls and thingies with shaky hands and a Northern Birch Mouse...

I was a bit shaky when I did this mani, scroll down to see below…

Jeg var en smule rysthåndet, da jeg lagde denne mani, scroll ned for at se hvorfor…

 

 

The base color is Sation Oh My Oceania, a beautiful green with teal reflection. I had this vision of pretty swirls and patterns in a partially mixed gold and pink acrylic color, but ah well, the gold wasn’t quite as cooperative as I wanted, so this is what I ended up whit… The top coat is Seche Vite.

Grundfarven er Sation Oh My Oceania, en smuk grøn med et turkis skær. Jeg havde planer om at male et pænt abstrakt design med akrylfarve, lyserød delvist blandet med guld. Men guldfarven var ikke så samarbejdsvillig som jeg ønskede, så dette var hvad jeg endte op med… Toplakken er Seche Vite.

 

The Northern Birch Mouse (Sicista betulina) is THE most endangered mammal in Denmark, and we are lucky enough to live smack in the middle of one of its very few habitats. It’s not a “real” mouse, it hibernates from October to May (yes that is an extremely long time). During the day it goes into a day-hibernation, it’s nocturnal and forages on insects and grass seeds. It moves slower than mice, uses the long tail when climbing the grass straws, and it’s such a pretty little creature with the characteristic black stripe down the back. 
When it’s scared it cries the most heartbreaking cry – and right when I had put Oh My Oceania on, one was brought into the house by Findus, one of my cats…. It’s was very alive, and I reacted quickly, lured the cat to let go (using treats, I trained him to do so), put him in another room, located the now very scared little guy, grabbed him and put him in a plastic tub while I made a home for him with straw, a little nest, food, water etc. – because I wanted to make sure he was OK and not going to die before releasing him. All that - and finishing my mani, hiding the dented spots I got during it all, so it's a bit distracted and shaky :) 
To cut a long short, after a few days we released him late evening in the area where we think he came from, he was fat and very much alive :)

Birkemusen (Sicista betulina) er Danmarks mest sjældne pattedyr, og vi er så heldig at bo lige i midten af et af dens meget få habitater. Det er ikke en "rigtig" mus, det er en såkaldt hoppe mus, den eneste hoppemus i landeet, den går i hi fra oktober til maj, ja, det er utroligt længe) er nataktiv og lever af insekter og græsfrø. Om dagen går den i dagdvale, så hvis den vækkes er den længe om at reagere og vågne. Den bruger sin lange hale når den skal klatre i græsstrå, og det er et utrligt smukt lille dyr med den karakteristiske mørke stribe ned ad ryggen. 
Når den er bange græder den på den mest hjerteskærende måde - og lige da jeg havde lagt min lak, kom Findus, en af vore katte, ind med et levende eksemplar. Jeg reagerede hurtigt, fik lokket Findus til at slippe ved hjælp af godbidder (noget jeg har trænet ham til), satte ham ind i et andet rum, fik lokaliseret den nu meget bange lille birkemus og fik fanget den, hvorefter jeg satte den i en plastikbalje, mens jeg gjorde et lille bur klar til den med strå, en blød hule, mad og vand - for inden genudsætning ville jeg sikre mig at den havde det godt. 
Alt det foregik samtidigt med at jeg gjorde mit design færdig og skjulte de huller der var kommet i lakken under hele musejagten, så jeg rystede lidt på hænderne og var noget distraheret. For at gøre en lang historie kort, så blev birkemusen en sen aften genudsat i det område, vi regner med at den kom fra, efter at vi i et par dage havde konstateret, at den spiste godt. Faktisk nåede den også at blive filmet til TV Midt Vest, for der skulle tilfældigvis lige laves en udsendelse om Birkemusen, der netop har fået en egen forvaltningsplan, men igen en for lang historie ...